Virksomheder

Opgavebaseret eller tidsbegrænset ansættelse

Hos CareerHub ved vi, at der nogle gange blot er brug for at ansætte en studerende til en enkelt opgave eller i en tidsbegrænset periode. Grundene hertil kan være mange, bl.a. kan økonomien i mindre virksomheder eller start ups stå i vejen for permanent ansættelse. Det kan også være, at du bare har den ene opgave, hvortil du mangler bestemte kompetencer, og du ikke vil byde en studerende at sidde efterfølgende og mangle opgaver eller kun blive tildelt opgaver, der ikke har relevans for deres studie, eller de ikke er passionerede omkring. Derfor kan du på vores platform opslå tidsbegrænsede eller enkelt opgaver. På den måde kan du også lettere finde en studerende med de helt rette kompetencer til den specifikke opgave og ansætte, så længe behovet for arbejdskraft, viden og kompetencer er der.

Betaling

Vi har en no cure – no pay tilgang til betaling. Det vil sige, at skulle du mod forventning ikke finde den studerende, du ønsker til din opgave, skal du ikke betale en krone. Du betaler altså først for dit opslag, når og hvis du finder en studerende. Betalingen udregnes ud fra den studerendes løn, og du betaler et beløb svarende til 10% af denne løn til CareerHub.

Detaljeret information giver bedre matches

Når man opretter profil enten som studerende eller virksomhed, og når virksomheden opretter en opgave, beder systemet om mange informationer. Jo mere detaljeret information, du og de studerende giver, jo bedre. Det giver både mulighed for mere optimale matches og sikrer, at begge parter ved, hvad der forventes, og derved har bedre mulighed for at leve op til forventningerne.

Udvælg studerende

Når du har oprettet en opgave, bliver den præsenteret for studerende, der har de efterspurgte kompetencer. De kan herefter ansøge om opgaven. Vi giver dig automatisk besked en gang om dagen, hvis du har nye ansøgninger. Du vil kunne se de studerendes ansøgning via din virksomhedsprofil. Her vil du også få adgang til at se den studerendes profil og CV samt kontaktinformation, så du kan screene og udvælge den kandidat, du finder bedst til opgaven.

CareerHub tager sig af det administrative

For at gøre det ekstra nemt og hurtigt, når du har fundet den rette kandidat, tager vi os af det administrative. Dvs. vi stiller en ansættelseskontrakt til rådighed, som indeholder informationer fra den studerendes og virksomhedens profil samt informationerne fra opgavebeskrivelsen. Kontrakten er udarbejdet af advokatfirmaet KOMPLEXT, så du er sikret, at den lever op til alle lovkrav. Med en færdiglavet kontrakt kan samarbejdet starte hurtigt, så du kan få løst din opgave.

Studerende

Hvad kan jeg bruge CareerHub til?

Du kan bruge CareerHub til at få et studierelevant job og erhvervserfaring samt forberede dig på erhvervslivet, der venter efter dimissionen. Det unikke ved de opgaver, vi har på CareerHub, er, at de er tidsbegrænsede, hvilket vil sige, at du under din studietid har mulighed for at få mange forskellige opgaver inden for dit fag - og samtidig vælge lige de opgaver, du mener vil gavne netop din karriere. På den måde kan du finde ud af hvilken type arbejde, du har størst passion for. Og du får oplagte muligheder for at udvide dit professionelle netværk.

Dine muligheder

Vi kæmper for dine muligheder for at finde de studierelevante opgaver, som du har passion for. Når du har fundet et opslag, der interesserer dig, har du mulighed for at ansøge om opgaven i vores system. Vi vil gerne skabe en platform, hvor du som studerende har en profil, du kan vise frem til potentielle arbejdsgivere med et fyldestgørende CV, liste over de studiejobs, du har haft via CareerHub og med referencer fra de virksomheder, du har arbejdet sammen med.

Detaljerede profiler og opgavebeskrivelser

Når man opretter profil enten som studerende eller virksomhed, og når virksomheden opretter en opgave, beder systemet om mange informationer. Jo mere detaljeret information, du og virksomheden giver, jo bedre. Det giver både mulighed for mere optimale matches og sikrer, at begge parter ved, hvad der forventes, og derved har bedre mulighed for at leve op til forventningerne.

Jobåbningen og ansøgningen

Når en virksomhed har lagt en ny opgave op, som kræver nogle af de kompetencer, du besidder, vil du få mail om dette, så du ikke går glip af en potentiel ansættelse. Herefter kan du ansøge om opgaven. Med din ansøgning får virksomheden også adgang til at se din profil og CV - det eneste, du mangler, er at skrive en kort ansøgning. Her er det en god ide at komme med et forslag til, hvordan du vil løse den specifikke opgave.

Sikret som studerende

Vi stiller en standard ansættelseskontrakt til rådighed for virksomheder og studerende. Kontrakten er udarbejdet af advokatfirmaet KOMPLEXT, hvorved vi kan sikre, at den lever op til de lovkrav, der eksisterer i Danmark. Kontrakten er baseret på de informationer, virksomheden har skrevet ind i opgavebeskrivelsen. Derfor vil din kontrakt være præcis for den opgave, du har ansøgt. Vi anbefaler dog altid, at du læser kontrakten grundigt i gennem, inden du indtaster dit CPR-nummer, som du bruger til at underskrive med. Det er ikke obligatorisk, at virksomheden bruger den ansættelseskontrakt, som CareerHub stiller til rådighed. Ønsker virksomheden at bruge egen kontrakt, skal du hurtigst muligt bede om at få en kontrakt, hvis ikke virksomheden kommer med den af sig selv.